Rammenet.dk | Internet til lokalområdet

Bliv medlem

Tjek her...om du er bosat inden for Rammenet.dk sendeområdet

Fokus i Rammenet.dk er trådløs. Det vil sige at der anvendes radiobaseret teknologi til at fremføre netadgangen til medlemmerne i stedet for f.eks ADSL (baseret på telefonlinien)

Idet vi deler adgangen til Internettet solidarisk vil forbindelseshastigheden variere.
 
Vi tilstræber at alle oplever hastigheder på  6 / 6 Mbit

Service og support er baseret på "vi gør det selv - i fritiden" - dvs. at der IKKE, som på de kommercielle tiltag, er ansat personale til at drive nettet.

Fokus i Rammenet.dk er pris frem for superhøje hastigheder. Vi tillader IKKE ulovlig deling af film, musik og piratkopier af programmer - vi filtrerer aktivt på denne type trafik. Der er naturligvis INGEN anden begrænsninger på hvad du vil anvende Rammenet.dk til (Skype, Online-småspil, up- og download af filer osv. osv).

Vi anbefaler at du bliver medlem hvis du kan svare "ja" til et eller flere af følgende:

- Du vil have en billig internetforbindelse uden minutafregning!

- Bruger internettet "normalt" - dvs. som 90% af den danske "internet befolkning" gør det: Surfe, chatte, småspille, e-maile, Skype osv.

- Har lyst til selv at være med til at bestemme hvad din netforbindelse skal koste og hvor "bred" den skal være - stemmeret på generalforsamlingen giver dig denne mulighed.

- Vil støtte lokale tiltag her ude hvor det er svært at få teleselskabernes interesse. Var der ikke forsyningspligt på telefoni, var der ikke et interessant marked for overhovedet at tilbyde dette. Der er desværre ikke forsyningspligt på ADSL.